Menu

Mindeord ved formand Henrik Christensen

image
03. maj 2022 kl. 13:25
MINDEORD ved formand Henrik Christensen:
Jeg har med stor sorg modtaget besked om, at vores medlem gennem mere end 70 år, Tage Kristensen, er afgået ved døden efter længere tids sygdom. Tage blev 82 år.
Han har spillet i HELLAS siden drengeårene, og som senior huserede han gennem en længere årrække på vores 2. hold, indtil det blev til OldBoys fodbold. Udover spillet på banen har Tage også været aktiv omkring det hedengangne "HELLAS Bladet" og på sine ældre dage, var han aktiv deltager i HELLAS' Venners bankospil i vinterhalvåret.
Jeg har talt med Tage nogle gange de sidste par år om gamle udklip, avisartikler og andet historie omkring HELLAS som han gerne ville give til klubben, dog uden vi fik aftalt noget nærmere. Jeg blev ringet op af hans søn Johnny i fredags, og han fortalte mig, hvor slemt det stod til med hans far, og at det ville betyde meget for ham, hvis han kunne få lov til at give mig de ting. Jeg besøgte Tage fredag eftermiddag, og jeg fik de ting med hjem.
Det er min helt klare overbevisning, at Tage var glad for besøget, og for at kunne give mig de ting.
Tage sov stille ind søndag. Han bisættes fra Risbjerg Kapel fredag den 6. maj kl. 13.00.
Æret være hans minde.
Luk