2 pokaler kom med hjem fra Holland
Både U14 piger 1 og U14 drenge 2 vandt guld!
En rigtig Hellas tradition er den årlige ungdomstur, der finder sted i foråret, i år i påsken, hvor turen gik til Holland og Easter Open Cup. Knap 150 ungdomsspillere blev sendt afsted med busser torsdag tidlig morgen. Det var som altid en fed tur, hvor der max hygges på kryds og tværs af alle holdene. Udover masser af kampe bl.a. også bød på besøg Philips Stadion i Eindhoven. 
U14 pigerne vandt den helt store pokal, da de vandt guld i A-rækken efter straffesparkskonkurrence og 14 spark mod AFC Telford United fra England!
Også U14 drengene 2 fik en pokal med hjem, da de vandt b-rækken, her slog de Vildbjerg i finalen, som de også havde slået i indledende runde - i semifinalen slog de et hårdtspillende engelsk hold. STORT tillykke til begge hold med det flotte resultat og deres dygtige trænerteam! FORZA hellas