Menu

HELLAS VENNER INVITERER TIL FIVE-A-SIDE-TURNERING

image
02. juni 2019 kl. 22:10
Turneringen afholdes lørdag den 22. juni kl. 11.00

HELLAS Venner, som er Boldklubben HELLAS’ støtteforening, afholder endnu en gang deres traditionsrige FIVE-SIDE-turnering for børne- og ungdomsspillere.

Formålet med FIVE A SIDE turneringen er at styrke det sociale bånd mellem spillere i børne- og ungdomsafdelingen, så man kommer til at kende hinanden lidt bedre på tværs af årgange. Derfor inddeles alle tilmeldte spillere i hold på 5, der går på tværs af årgangene. Dog inddeles de tilmeldte spillere i puljer, så forskel i alder og fysik ikke bliver alt for stor.

Programmet for turneringen

  • 11.00                Velkomst og praktisk info ved ungdomsformanden
  • 11.10                Holdene fordeles og holdledere/trænere findes
  • 11.30                Turneringen starter
  • 14.30                Præmieoverrækkelse
  • 15.00 1. senior spiller deres sidste hjemmebanekamp – kom og hep.
  • Der er hyggeligt samvær og diverse boldspil ved klubhuset

Det koster 50,00 kr. pr. spiller at deltage, og for det beløb får spilleren en forfriskning og et stykke frugt. Der er medaljer til 1., 2., og 3. pladserne.

HUSK, at overskuddet går til Hellas Venner. Vi er en ny bestyrelse, som gerne vil samle penge ind via sociale arrangementer. De penge vi samler ind, kan søges til sociale arrangementer for Hellas’ fodboldspillere, fordi vi tror på, at trivsel og et godt socialt miljø er ultra-vigtigt i en fodboldklub.

Der vil være mulighed for køb af kaffe, kage, sodavand, øl, frugt og pølser med brød i løbet af stævnet.

Så vi håber, at rigtig mange har lyst til at støtte op omkring arrangementet.

TILMELDING:

Klik på dette link for at tilmelde dit eller dine børn

Pengene indbetales til Hellas’ konto via Mobil Pay: 41752. Husk at skrive navn på spillere i emnefeltet!

Hvis man ikke har mobilepay, kan man betale via en bankoverførsel til Hellas Venners konto i Sydbank: 6743 0001029387

MAN ER FØRST TILMELDT, NÅR MAN HAR BETALT, og der er sidste frist for tilmelding den mandag den 17. juni.

Vel mødt til en herlig dag i Byens Hyggeligste Fodboldklub

På Vegne af bestyrelsen i Hellas Venner
Eva Bang-Hansen
Tlf. 25 36 07 70

Luk