Begge hold taber desværre pokalfinalen.

Der var ellers flot fight over flettet i både drengenes U13 og pigernes U14 finale.
U14-pigerne tabte 3-0 til Union/Husum, mens drengene tabte 2-0 til KB. Der blev fightet, der blev kæmpet i begge ender af begge kampe, men begge hold var oppe imod en rigtig god modstander.
Til gengæld vandt vi kampen på tribunerne, det var fantastisk at se den opbakning, der var til begge kampe fra mange HELLAS spillere, forældre og frivillige. I rød-hvide farver indtog vi kløvermarken og stadionet i Tingbjerg.
Stort tillykke til begge hold for at spille sig til flotte sølvmedaljer og for at komme i den første pokalfinale siden 1995, og så endda med to hold.