KÆMPE FEST da HELLAS afholdte Lyserød Fredag for fjerde år i streg!
En helt vildt fantastisk aften, da vi igen - for fjerde år i streg - afholdte Lyserød Fredag i HELLAS. Samtlige pladser var solgt, så 39 kvinder og formand Henrik var SÅ klar til at samle en masse penge ind til brystkræftsagen. Aftenen startede med lidt fitnesstræning for de friske, derefter stod den på bobler og middag afbrudt af både auktion og bankospil med masser af fede præmier fra alle vores gode lyserøde sponsorer. Da klokken nærmede sig 22 kunne damerne godt fornemme der var noget under opsejling, de vidste blot, at der ville komme en stor overraskelse. Frem trådte Sada Vidoo og sang hittet '10 milles from you' som hun har skrevet og som siden blev udgivet af Infernal. Derefter sang hun hendes store hit ' I wanna suck on you lollipop'. Derefter præsenterede hun Pharfar, der kom og gav den max gas. Sikke en forestilling, der skabte en kæmpe fest! Bagefter skulle vi - næsten helt ambivalent - tilbage og spille banko (haha). En helt igennem forrygende aften, hvor vi med sikkerhed nu kan sige, at vi får indsamlet mere end rekorden fra sidste år!
Så tusind TAK til alle, der deltog, alle vores dejlige lyserøde sponsorer, alle der har købt lodder og stort tak til Sada Vidoo og Pharfar for at komme og skabe en lyserød fest.